Ikke kategoriseret

Bambus, bomuld, satin eller silke? 5 grunde til at et bambuspudebetræk er bedre for hår og hud!


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/dressme.dk/public_html/artikler/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 93

Vidste du, at kvaliteten af dit pudebetræk kan have betydning for din hud og sundheden af dit hår?

Når man bruger omkring 8 timer i døgnet på et pudebetræk og gnider håret og ansigtet rundt i betrækkets fibre, så kan man sagtens forårsage skade på håret eller bidrage til uren hud og allergi. Om man vælger at sove på et hovedpudebetræk af bomuld, satin, silke eller bambus er derfor ikke helt ligegyldigt, hvis du gerne vil sikre de bedste betingelser for din hud og dit hår. Men hvad skal man så vælge, når sengetøjet skal skiftes ud?

Hvad er forskellen på de forskellige fibre i sengetøjet – og hvad gør de ved dit hår og din hud?

Normalt er hovedpudebetræk lavet af materialer som bomuld eller en blanding af polyester og bomuld. Stoftyper som disse er ofte billige og let tilgængelige, men prisen er desværre ikke alt, når det handler om pudebetræk. Bomuld har desværre nogle fibre, som er meget ru og derfor kan slide på håret, mens det syntetiske polyester kan skabe uønsket friktion, når håret gnides op ad det natten lang. Resultatet du får, når du vågner efter ca. 8 timer på denne måde, er et uglet og kruset hår, og måske du endda i længden kan få problemer med hovedbunden, uren hud eller knækket og skrøbeligt hår.

Vælger du i stedet et pudebetræk af finere, glattere fibre fra f.eks. bambus eller silke, så vil dit hår og din hud glide langt mere ubesværet over stoffet, mens du sover. Dette betyder, at betrækket slider mindre på dit hår, og du derfor vil kunne sove trygt, uden at gøre unødig skade på lokkerne.

5 gode grunde til at du bør sove på et hovedpudebetræk af bambus:

Nok er bambus, satin og silke altsammen både blødt og rart at sove på, men der er alligevel nogle ret gode grunde til at et hovedpudebetræk af bambus er at foretrække. Du får 5 gode grunde her:

  1. Bambus er et naturligt, vegansk og bæredygtigt materiale

Når du skal købe nyt sengetøj er det altid vigtigt at gå efter stoftyper, der er så naturlige, som muligt, da syntetisk sengetøj som f.eks. polyester ikke er ligeså åndbart eller allergivenligt som mere naturlige fibre. Derudover er bambus også et vegansk materiale, modsat silke, som spindes af silkesommerfuglens puppe.

Bambus er dog ikke bare et naturligt, vegansk og yderst åndbart materiale, det er også en af de mest bæredygtige stoftyper, der findes. Det er nemlig en meget hurtigtvoksende græsart, (der kan vokse helt op til 91 cm. om dagen!!!), som ikke skal bruge særligt meget vand og heller ikke har behov for kemikalier for at gro.

Hos danske HairLust kan du endda få et pudebetræk af 100% Bamboo Lyocell®, som er produceret efter OEKO-TEX Standard 100. Det betyder, at pudebetrækket er produceret med omtanke for miljøet og testet fri for sundhedsskadelige stoffer.

  1. Bambus er velegnet til allergikere og folk med sensitiv eller uren hud

Bambus er et meget allergivenligt materiale, da bambus fra naturens side giver bakterier og husstøvmider meget dårlige betingelser for at udvikle sig. Det betyder, at du trygt kan lægge dig til at sove på et pudebetræk af bambus uden bekymringer for, om din allergi vil blusse op, eller din søvn vil blive forstyrret af natlige nys og røde øjne.

Har du sensitiv hud eller problemer med akne og uren hud, så er bambus også et godt valg til pudebetrækket. Da fibrene er glatte og naturlige, skabes der mindre friktion mellem stoffet og huden. Mindre friktion betyder mindre hudirritation og mindre inflammation. Men ikke nok med det, så er bambus fra naturens side også både et antibakterielt og svampedræbende materiale, som forhindrer bakterier i at trives og sikrer, at du ikke vil vågne op med uønskede udbrud i ansigtet hver eneste dag.

  1. Bambus er hurtigtørrende, svedtransporterende og temperaturregulerende

Hvis du har en tendens til at få det varmt om natten, så er sengetøj af bambus det perfekte match til dig. Bambussengetøj virker nemlig svedtransporterende og vil altså holde dig tør og komfortabel natten igennem, så du ikke pludselig vågner badet i sved efter et mareridt. Derudover tørrer det utroligt hurtigt, i forhold til andre stoftyper, og så virker det temperaturregulerende, så det næsten føles som om, du har hovedet hvilende på den kølige side af puden natten lang.

  1. Bambus er både slidstærkt og let at rengøre

Et bambuspudebetræk er mere slidstærkt end silke og kan tåle maskinvask efter maskinvask uden at miste den naturlige blødhed, stoffet har. Selvom et pudebetræk af bambus virker antibakterielt, så skal det stadig gerne vaskes regelmæssigt, så du sikrer, at dit hår og din hud har det godt hver eneste nat. Derfor er det en ret væsentlig fordel, at du ikke skal forbi et renseri, hver gang du skal skifte sengetøj.

  1. Du får mere for pengene hvis du vælger bambus frem for silke

Da bambus vokser utroligt hurtigt, er det også lettere tilgængeligt end f.eks. silke, som er meget dyrere at producere. Så selvom bambus er næsten lige så blødt og glat som silke, så er det langt fra lige så dyrt, hvilket betyder, at du får langt mere for pengene, hvis du vælger et hovedpudebetræk af bambus.

Alt i alt, er der altså mange gode grunde til at et bambuspudebetræk vil kunne gøre en forskel, og ikke kun for dit hår, din hud og kvaliteten af din søvn. Ikke alene vil du kunne sove på en sky af bløde bambusfibre, du vil også med ro i sindet kunne falde i søvn på et mere miljøvenligt pudebetræk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *