Tips & tricks

Forårstendenser til din garderobe i 2014


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/dressme.dk/public_html/artikler/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 93

Dagene er blevet lysere og længere, fuglene er begyndt at kvidre rundt omkring i det danske land, og vi kan efterhånden ret ofte nyde solstrålernes varme i vores ansigter, når vi bevæger os udenfor. Med andre ord er det endelig blevet forår, der er kærlighed og magi i luften, og det er altså på tide at få et frisk pust til garderoben.

Sæt farve til den blege vinterhud!

Foråret indbyder i stor stil til at få nogle lyse farver ind i klædeskabet. Går du stadig og er lidt vinterbleg, kan du alligevel opnå et skønt og meget friskt look uden at ty til selvbruner, solarie eller bruge en formue på en ferie sydpå. Det handler blot om at vælge noget tøj i lyse farver og ikke de helt mørke eller meget varme.

Er man meget bleg hele året rundt, skal man nok være forsigtig med at springe ud i en neonfarvet top eller lyserøde shorts, da det i mange tilfælde vil kunne fremhæve ens blege toner og gøre det værre, end det egentlig er.

Det vil for langt de fleste være en sikker vinder med afdæmpede, men friske farver som eksempelvis en lys blå eller toppe med mønstre eller print, hvor der indgår en lille smule af flere forskellige farver. Det kan du blandt andet finde på Dressme.dk til under 150 kr. Du kan altså få et frisk pust til den lidt kedelige vinterkulør uden større besvær og omkostninger.

Lag på lag er ideelt!

I forårsmånederne kan det være utroligt svært at finde den rette balance med hensyn til, hvor meget tøj man skal have på. Mange er væk hjemmefra en hel dag fra tidlig morgen, hvor de skal arbejde, til sen aften, fordi de skal et smut ud med venner eller kolleger.

I morgen- og aftentimerne er det som oftest ret koldt, mens det er lunere i vejret, når man tager ud i frokostpausen. Det er derfor en god ide at få en masse lag på, så man kan regulere ens temperatur i løbet af dagen.

Små og tynde, men smarte forårsjakker

Vi elsker små forårsjakker, og en af de mange populære er læderjakken, der år efter år er vildt populær blandt danskerne. Sådanne jakker kan faktisk være prikken over i’et i et helt outfit. Du kan se eksempler på nogle utroligt smarte forårsjakker til billige penge på Dressme.dk, som denne cross over blazer i læderlook, nadia jakken eller Ruffle jakken, der alle fås i sort fra helt ned til 249 kr.

Jakkerne er ikke super varme, men det kan være en fordel i forbindelse med at lave flere lag. Herved bliver det muligt at sætte en smart lidt lang striktrøje under din korte forårsjakke, uden at det ser ud, som om man stadig er en forfrossen lille vintermus. Når det bliver lidt varmere i løbet af dagen, kan man lade henholdsvis jakke og strik stå åben, hvorved resten af ens outfit bliver vist frem samtidig med, at det hurtigt vil give et lidt casual cool udtryk.

Få basisgarderoben på plads!

Har man først en række basisting, hvilket ikke behøver koste ret meget, er det pludselig utrolig nemt at sammensætte et hav af smarte forskellige outfits, da det faktisk kun kræver små udskiftninger at gå fra smart på kontoret til fræk og festlig.

Tager vi et eksempel, kunne man få et outfit til at spille utroligt godt sammen ved at bruge et par Johanna Jeans i sort (299 kr.), en Tatiana lang top i koksgrå (139 kr.) og en Lacomy strikket poncho/cardigan (299 kr.). Sættes en af de smarte jakker til som tidligere nævnt, vil man have et smart forårsoutfit.

Umiddelbart virker det dog ikke som et særlig festligt outfit, men her skal man ikke tage fejl. Smider man strikken og nøjes med silketoppen under eksempelvis cross over blazeren i læderlook materiale eller nadia jakken med små sten på skuldrene, og sætter man et par høje stilletter til i stedet for de flade arbejdssko, så vil man pludselig have et outfit, der skriger af drinks og bytur med veninderne.

Feminine ballerinaer og stilletter 2014

Endelig er foråret også ensbetydende med, at vi kan droppe de store klodsede og lidt mandige vinterstøvler til fordel for de yndige ballerinaer, der virkelig kan få det allermest feminine frem i alle kvinder – også alle os, der ikke kan klare en lang arbejdsdag i et par stilletter eller blot ønsker at skåne vores fusser.

Ballerinaerne er virkeligt dejlige at have på, og det smarte ved disse er, at du sagtens kan have lidt varmere bomuldsstrømper på fra den kolde morgenstund af og så smide strømperne eller eventuelt skifte dem ud med et par i sart nylon, når det er blevet varmere i løbet af dagen.

Det er desuden utroligt smart, at ballerinaer nærmest ingenting fylder, hvorfor de er super ideelle til dig, der er skal ud direkte efter arbejde og derfor vil skifte til et par stilletter senere. Ballerinaerne kan snildt passe ned i en lille taske, så du ikke behøver lade dem stå på arbejde, men kan have dem klar til næste morgen.

På dresssme.dk findes et lækkert udvalg af både ballerinaer og stilletter til under 200 kr., og der er lidt til enhver lejlighed – uanset om du skal være diskret eller festlig i din påklædning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *