Tips & tricks

Få en god basisgarderobe

Selvom det er fristende at shoppe løs, kan du faktisk få mange forskellige outfits med ganske få stykker tøj. Det eneste det kræver, er nogle gode basisting.

Hvad skal en basisgarderobe indeholde?

Du har sikkert set en del artikler i modemagasinerne med ”5 stykker tøj – 3 outfits” – og det er faktisk nogenlunde det koncept, en basisgarderobe bygger på.

Den gyldne regel i din basisgarderobe bør derfor være, at alle beklædningsgenstande skal passe til hinanden.

De klassiske valg er derfor tøj i farverne sort, grå, hvid og denim – det er nemlig farver, der passer til det meste og kan kombineres både med hinanden og med tilbehør og småting i alle tænkelige farver og mønstre.

Er du mere til farver med skrald på, kan du dog også sagtens bruge dem – det vigtigste er bare, at du laver en regel med dig selv, som du overholder. Det kunne eksempelvis være, at alt dit tøj skal have blå eller lilla nuancer i stedet.

En god basisgarderobe kan f.eks. indeholde

Vælg alle tingene i enkle farver og lad i stedet alle de sjove ting som prints og mønstre være på t-shirts, bluser og accessories.

Sådan griber du det an

Det kan være en smule svært at komme i gang med at få opbygget en basisgarderobe, så klædeskabet ikke render over med tøj i massevis – især hvis man er vant til at ”klatshoppe” og bare købe en enkelt ting i ny og næ.

Hemmeligheden bag en basisgarderobe er nemlig at købe hele sæt ad gangen.

Derfor: Ud med tankegangen om at købe en tilfældig skjorte, fordi den er flot – du ved alligevel ikke med sikkerhed, om den nu også passer til de bukser, du har derhjemme.

Begynd i stedet at organisere dine tøjindkøb, så du altid mikser et sæt, der som minimum indeholder både overdel og eksempelvis cardigan eller skjorte.

Så har du mindst to ting, der passer til hinanden og som en bonus passer din overdel også til det, du allerede har derhjemme i skabet, fordi du har valgt den i en af de basisfarver, du bruger.

Pift op med tilbehør

Selv den mest enkle bluse kan piftes op med det rigtige tilbehør – eller accessories, om man vil.

Se en sort bluse for dig. Den er enkel og klassisk. Men hvad hvis du tilføjer en flot halskæde med et stort farvestrålende vedhæng? Så er blusen pludselig anderledes at se på, og det samme gælder, hvis du i stedet tager en cardigan uden over eller binder et tørklæde om halsen.

Er du mere til tunikaer, kan du naturligvis bruge samme princip, men med fordel tage et bælte på ved taljen eller pifte hele sættet op med nogle mønstrede leggins.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *