Tips & tricks

Trends fra modeåret 2020


Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/dressme.dk/public_html/artikler/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 93

Indtil videre har 2020 været et år, der har været lige til skraldespanden, men det betyder ikke, at vi ikke kan tage noget med herfra. For hvis der er noget, der aldrig går af mode, så er det moden selv. Og hvad har moden lært os i 2020? At mundbind er kommet for at blive? At sommerkjolerne gerne må være endnu kortere? Læs videre og find ud af mere om de tre største modetrends i 2020, og bliv klogere på, hvad fremtiden bringer med sig.   

Det er ikke alle, der synes 2020 har været lige sjov. Når vi kigger tilbage, så er der måske endda meget, vi har lyst til at glemme. Men der findes dog stadig trends, vi kan tage med ind i 2021. På mange måder er 2020 nemlig et skelsættende år, og det gælder også for moden og modetrends fra året der gik. Vi tager et kig tilbage, og ser hvad fremtiden bringer.

Pistaciegrøn er det nye sort

Farver skal der til, og året har været godt for pistaciegrøn. Den kaldes også neo mint afhængigt af, hvem du spørger, men denne farve er et strålende supplement til de skarpe sommerfarver og de dybe dybe farver, vi klæder os i om efteråret.

Der er ingen tvivl om, at pistaciegrøn vil løfte din tøjkollektion gevaldigt, og du kan allerede nu pynte op med en farve, der er lige til at spise hjemme i dit klædeskab. Den grønlige mintfarve er i hvert fald kommet for at blive som et frisk supplement til fremtiden.

Bæredygtigt tøj er vejen frem

Når vi taler om en grøn fremtid, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hvis du gerne vil være med på moden i 2020 og fremover, så skal du finde tøj, der kan holde. Bæredygtig mode handler ikke bare om, at tøjet er fremstillet under gode og klimavenlige kår, men også at tøjet ikke går i stykker efter kort tid.

Bæredygtighed handler om en fremtid, hvor de materialer, vi laver vores tøj ud af, ikke overbelaster klimaet og tager flere af klodens ressourcer. Genbrug er godt, og det gælder også for tøjdesignere. Vær derfor ikke bange for et smut ned i genbrugsbutikkerne heller, måske finder du lige de kjoler, du står og mangler.

Mundbindet er kommet for at blive

2020 er også året, hvor mundbindet er kommet på mode. Det er ikke med vores gode vilje, at vi skal gå med det, men til gengæld kan vi lige så godt udnytte, at det er lovpligtigt at gå med. Det betyder nemlig, at i stedet for at vælge dit næste brug-og-smid-væk-mundbind fra den nærmeste butik, så find et ordentlig mundbind af stof, som du kan vaske, og som du kan bruge i lang tid fremover.

Hvis du også ønsker at komme bedst muligt ind i fremtiden på den økonomiske front, kan du overveje at investere i aktier. Du kan læse meget mere om aktieanbefalinger her. På den måde kan du få råd til den seneste mode for 2020 og fremad.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *